For mange år siden blev der gjordt mange fund helt tilfældigt. Nu ved videnskabsmænd, hvor de skal lede for at være nogenlunde sikre på at finde forsteninger.
Det er sjældent, at man finder knogler liggende åbenlyst fremme på jorden, lige til at lægge i æsker. Knoglerne bliver ofte fundet i kløfter og stenbrud. Man finder stadig nye dinosaurer, og et nyligt fund i en lergrav i Surrey i England i 1983 er blevet kaldt: Baryonyx walkeri ( "tungt, klobesat dyr fundet af Hr. Walker" ). denne kødædende dinosaurart havde 128 tænder i stedet for de sædvanlige 64, så man mener, at den har ædt fisk.
Når man finder forsteninger, bliver det registreret, hvor det blev fundet. Så begynder arbejdet med at fjerne forsteningen. Jord og klippestykker bliver fjernet, indtil halvdelen af knoglen er gravet fri.
Folie eller våde servietter bliver pakket omkring knoglen.
Så kommer man skum eller gibs omkring knoglen. Dette gør knoglen hård, så det danner en beskyttende kappe.
Næste dag bliver den omkringliggende jord gravet væk knoglen bliver vendt om på den anden halvdel bliver indpakket. Små forsteninger bliver lagt i poser og i store kasser.
Forsteninger bliver derefter renset. Dette kan tage år. Først optør , saver eller sliber videnskabsmændende gibslaget af. Bløde områder på forsteningerne bliver gjort hårde med specielle kemikalier. Hårde stenpartier fra klippeblokke el.lign. bliver hakketvæk med hammer og mejsel.
Man bruger ofte et tandlægebor til at fuldføre processen.
Dernæst genopbygger videnskabsmænd dinosaur skeletet. De dele der kommer til at mangle bliver genskabt i glasfiber.


Når man i dag kan sige så meget om, hvordan dinosaurer så ud og levede, skyldtes det, at man mange forskellige steder i verden gennem de sidste 160 år har fundet spor og skeletrester af dinosaurer. I jordlagene fra Trias, Jura og Kridt ligger der forsteninger af fodaftryk, forstenede knogler og nogle gange hele forstenede dyreskeletter. Hver gang man finder sådanne forsteninger (også kaldet fossiler), prøver man at finde ud af, hvilke knogler der passer sammen. På den måde har man fundet ud af meget om, hvordan dinosaurerne levede, og hvad de åd.
På størrelsen af knoglerne i for- og bagben kan man se, hvordan de har gået, om de har gået på bagbenene, eller om de har gået på alle fire. Tænderne viser, om et dyr har været planteæder eller kødæder. De planteædende dinosaurer havde små tænder med brede tyggeflader, som var gode til at findele planter med. De kødædende dinosaurer havde derimod lang, spidse tænder. Sådanne tænder var nødvendige til at flænse kød med.

Selvom man i dag ved meget om, hvordan dinosaurerne så ud, så ved man ikke, hvilke farver de havde. Der er nemlig kun fundet enkelte små stykker hud fra dinosaurer. Derimod har man fundet fodspor, forstenede efterladenskaber og forstenede æg.